«
»


Sep
15

Cykel, lyt og opdag på søndag d. 18. september 2011

posted by KL in Arrangementer/annoncering, Øvrige nyheder

Kgs. Enghave og Vesterbro Lokaludvalg lancerer nu et nyt cykelkort med tre inspirerende ruter gennem Sydhavnen og Vesterbro.

I den forbindelse arrangerer Kgs. Enghave Lokaludvalg to guidede cykelture, som begge lægger vejen forbi Sydhavnstippen: 

Cykel, lyt og opdag I
Mødested: Gammel Kongevej 10, foran Planetariet, kl. 13 – 14.30.

Tag med på en guidet cykeltur gennem nogle af Vesterbro og Sydhavns oaser, som ligger som perler på en snor fra Skt. Jørgens Sø til Sydhavnstippen. 

Cykel, lyt og opdag II
Mødested: Sjælør Station, kl. 15 – 16.30.

Tag med på en guidet cykeltur langs vandet. Sydhavn har en af byens mest varierede havnefronter, som suppleres godt af Islands Brygge og bryggerne på Vesterbro. Turen slutter ved Dybbølsbro Station.

Guiderne fra Kgs. Enghave Lokaludvalg krydrer turene med lokalkendskab og et splinternyt cykelkort med tre inspirerende ruter gennem Sydhavn og Vesterbro.
Det nye cykelkort kan også downloades fra lokaludvalgets hjemmeside.