«
»


May
21

Del af Tippen ryddet

posted by KL in Øvrige nyheder
Foto: Britta Lunnemann

Foto: Britta Lunnemann

By & Havn har ryddet den del af Tippen, der i kommuneplanen er udlagt til bolig- og serviceerhverv.

Og det er et trist syn.

Rydningen er sket, selvom der ikke umiddelbart er planer om at bygge i området, men fordi der i meget lang tid har været problemer med affald og små lejre.
Lejrene har blandt andet været brugt i forbindelse med hæleri, og der har ofte ligget store bunker af plastic fra kabler, der er blevet strippet for at sælge kobberet indeni. Dertil bunker af tøj, mad, plasticposer og så videre.

Kgs. Enghave Lokaludvalg og andre parter i partnerskabet Tippen Syder har bedt By & Havn om ikke at rydde området. Dels fordi det naturmæssigt er et voldsomt indgreb, dels af frygt for, at lejrene bare vil rykke længere ind på Tippen. Der er i stedet blevet efterlyst en større politimæssig indsats.

By & Havn har imidlertid ikke set andre løsningsmuligheder, og har derfor søgt og fået en dispensation fra fredningsnævnet, så de lovligt har kunnet rydde, selvom fredningssagen ikke er afgjort.