«
»


Feb
28

Løse hunde i folden: Fire får blev skambidt og måtte aflives

posted by CA in Natur og Får

På den del af Sydhavnstippen hvor fårene opholder sig, er det påbudt at have sin hund i snor. På trods af massiv skiltning (se det “opstrammede” skilt på billedet herunder), forekommer der stadig mange løse hunde i området, hvilket ifølge Sydhavnstippens Fårelaug er et stort problem. Ifølge Fårelauget er fire får således blevet nødslagtet som følge af skambid fra hunde siden april 2014. “Det er uacceptabelt at så mange hundeejere vælger at ignorerer skiltene, der klart viser at hunde skal være i snor. Ud over stress-faktoren som fårene udsættes for, er det ikke rimeligt at flere får har fået hundebid i en sådan grad at vi er blevet nødt til at slagte de skadede får. Nu kommer foråret og der skal lam ud på Tippen, så det er ekstra vigtig at hundene holdes i snor“, siger Carsten Egevang fra Fårelauget.

Skilt. Hunde i snor“2450 er røvtræt af løse hunde!” er blevet tilføjet på standardskiltet ved indgangen til fårefolden. Foto: Carsten Egevang, 2015.