«
»


Jun
12

Vellykket arbejdsdag i Sommerfugleengen

posted by CA in Arrangementer/overståede, Plejen af Tippen

I lørdags d. 10. juni 2017 havde ‘Grøn Agenda Sydhavn‘ endnu en herlig arbejdsdag i Sommerfugleengen – med høslæt, bekæmpelse af de invasive gyldenris og bjørneklo, opgravning af besværlige trærødder mv.  Vi var seks fremmødte og vejret var perfekt … og vi så seks forskellige sommerfuglearter!

Næste arbejdsdage er: 24. juni, 19. august, 2. september, 23. september og 28. oktober – alle lørdage kl. 10.00 i ‘Sommerfugleengen‘, midt på Sydhavnstippen. Alle er velkomne.

Syd for engen (engene) har vi etableret en diskret trædesti igennem en lille skovdannelse; se på ‘YouTube‘ (“Sti igennem Nattergaleskoven”).

Høslæt udført af Marie og Liv. Foto: Britta Lunneman, 2017.

Pause på arbejdsdagen. Fra venstre: Britta, Henrik, Liv, Jens og Marie. Foto: Claus Andersen. 2017.