«
»


Jun
11

Badestrand i Valbyparken forventes åbnet august 2021

posted by CA in Øvrige nyheder

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg ‘besluttede d. 28. maj 2018‘ at igangsætte projekt badestrand i Valbyparken i sommeren 2019, med forventet åbning august 2021. Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning på udvalgsmødet: “Partierne ønsker, at forvaltningen samtidig med planlægningen af etableringen af stranden undersøger, om der er mulighed for at regulere trafikken og eventuelt afspærre for bilkørsel til den kommende strand i Valbyparken.” Da såvel badestranden som tilkørselsvejene er placeret i Kongens Enghave, er det i høj grad et anliggende for Sydhavnens beboere. Det fremgår desuden af udvalgsbeslutningen at “Udgifter til afkobling af udledning af spildevand til Kalveboderne og Gåsebækrenden afholdes af HOFOR.”

Borgerrepræsentationen forventes at behandle forslaget inden sommerferien.

Læs Valby Lokaludvalgs ‘projekt-beskrivelse‘.

Grøn Agenda Sydhavn (daværende Karens Minde Gruppen) foreslog i 2002 i et høringssvar til kommunen, at man placerede en badestrand på netop dette sted, dog under den udtrykkelige forudsætning, at stranden ikke måtte forøge biltrafikbelastningen i Kongens Enghave.