Denne side på sydhavnstippen.dk benyttes af Grøn Agenda Sydhavn.

EarthClimatePerformance

Beregning af landenes klodeklimagæld siden år 2000 (regneark): 

EarthClimatePerformance 2005 (publiceret 2012)

Mens verden venter på en global klimaaftale giver Grøn Agenda Sydhavn her sit bud på 161 landes oparbejdede klodeklimagæld siden år 2000 (landenes historiske klimagæld fra før årtusindskiftet er en anden historie).

Landenes klodeklimagæld opdateres hvert femte år i EarthClimate-regnearket (første gang i 2005). En nyere tendens-opdatering af regnearket med de seneste CO2-tal, globale indikatorer etc. kan desuden ses nederst på siden. Diagrammer og mellemregninger fremkaldes i regnearket ved at kopiere lande fra landelisten (inklusive de vandrette tal) og indsætte dem i beregningsfelterne. Yderligere informationer findes i regnearkets indlagte kommentarer (celler med en rød markering i hjørnet).

Se desuden ‘vejledninger‘ og ‘datakilder‘. 

EarthClimatePerformance er et fleksibelt, interaktivt regneark, med mulighed for at indtaste ændrede forudsætninger (prøv at ændre tallet for klodens havniveau). Principperne i EarthClimatePerformance kan sammenfattes således:

  1. Landenes klodeklimagæld beregnes efter samme principper for alle lande. 
  2. Landenes ret til CO2-udledning pr. menneske tilnærmes gradvist et fælles CO2-mål, således at nogle lande skal mindske udledningen meget, mens andre lande må øge udledningen.
  3. Det globale CO2-mål er aktuelt 2,9 ton CO2 pr. menneske i 2024. Målet skærpes i takt med atmosfærens stigende indhold af CO2 og klodens voksende befolkning.       
  4. De enkelte landes præstationer mht. arealanvendelse, miljø (bæredygtighed), udtømmelige resurser og atomkraft (radioaktivt affald) indvirker på landets årlige, maximalt tilladte CO2-udledning pr. menneske.
  5. Energi fra atomkraft sidestilles i CO2-regnskabet med oliebaseret energi.
  6. Et lands klodeklimagæld vokser ved stigende velstand opgjort i BNP (ppp-$).
  7. Landenes klodeklimagæld vokser i takt med den stigende globale lufttemperatur og det stigende havniveau.
  8. Et land kan nedbringe sin klodeklimagæld ved at nedbringe CO2-udledningen, øge skovarealet, forbedre miljøet, nedbringe udvindingen af udtømmelige resurser som olie og kul, udfase atomkraften eller betale klodeklimagælden (til en global fond når den er oprettet).  
  9. Basis for CO2-beregningerne er gennemsnitsudledningen i perioden 1990-1999 (ikke året 1990 som i Kyotoaftalen).              

Supplerende materiale:

tendens-opdatering 2010 (publ. feb. 2012)