Grøn Agenda Sydhavn

Plejeplan for Sydhavnstippen 2012-2022

Partnerskabet Tippen Syder¹ arbejder efter ‘Plejeplan for Sydhavnstippen 2012-2022‘ (pdf, 63 sider) med det supplerende ‘Grundkort til plejeplan‘. Plejeplanens elementer og metoder blev godkendt på et møde i Partnerskabet i januar 2012. (plejeplanen s. 4)

Citater fra Plejeplanen

(CA = Claus Andersen, Grøn Agenda Sydhavn)

Biologisk mangfoldighed er et overordnet mål

”Nye elementer og naturplejen er planlagt med det formål at øge den biologiske mangfoldighed ved miljøansvarlige plejemetoder, parallelt med den rekreative brug.” (plejeplanen s. 4)

”Plejen støtter og skal fortsat støtte det selvgroede, fredelige kultur – og naturudtryk…” (plejeplanen s. 7)

Grønne korridorer og lunde ønskes velgødede

”Af hensyn til variationen og biodiversiteten ønskes de grønne korridorer [CA: markeret i det lille diagram øverst til højre i ‘Grundkort til plejeplan‘] og lunde velgødede og frodige (med dertil hørende artsrigdom)…” (plejeplanen s. 37)

“Lunde ca. 12-20 m.” (plejeplanen, markeret på kort s. 11)

”Beskæring og fældning af træer og buske sker som udgangspunkt ikke [CA: i krat, lunde og grønne korridorer] – det gøres kun for at sikre fremkommelighed på stierne og for at undgå at træer og større grene rammer mennesker. Afskåret materiale efterlades på jorden i de grønne korridorer.” (plejeplanen s. 37)

Engene ønskes næringsfattige

”Fårefolden mod syd er et blandet engdrag med højt græs (som fårene undgår).” (plejeplanen s. 13)

”Engdrag holdes åbne, biologisk mangfoldighed øges ved græsning, høslæt og slåning.” (plejeplanen, kort s. 24)

”… engene ønskes næringsfattige [CA: i modsætning til de grønne korridorer og lunde].” (plejeplanen s. 37)

”Tippens nordkant ud mod vejen og engdragende udenfor nordfolden skal primært holdes af By & Havns gartnere ved slåning med buskrydder.” (plejeplanen, kort s. 37)

”Mellem kampestenene og plateauet [CA: ved Naturskolen] ligger et 12 meter bredt bælte løbende fra p-pladsen til Enghave Kanal. Dette areal skal holdes som blomstereng og slås med buskrydder eller le (høslæt).” (plejeplanen, kort s. 31)

”Det hævede plateau mellem Naturskolen og folden (og arealet med picnic bord), holdes ligeledes som eng. Arealet er i dag en artsrig blomstereng med en variation af urter, f.eks. rejnfan, rølliker og kløver, som er mere varieret end andre engområder på Tippen, fordi urterne endnu ikke er blevet udkonkurreret af græsserne (hvilket sker uden slåning eller afgræsning).” (plejeplanen, kort s. 31)

Rodstikning minimeres pga. jordforurening

”Rodstikning minimeres på grund af forureningsforhold og erstattes af fældning og afgræsning.” (plejeplanen s. 4)

”Jordprøverne fra 2011 viser desuden, at jordoverfladen på Tippen består af et tyndt lag jord på 10-15 cm, som er overvejende rent, dog med blyforurening i rådgivningsintervallet i en af prøverne og med tjæreforbindelser (PAH) i prøven på nord-tippen i forureningsintervallet lokale steder (se bilag B). Byggeaffaldet fra lagene herunder er stærkt forurenet som jordprøverne fra 1988 også viste.” (plejeplanen s. 8)

”Tippens byggeaffald i løs tilstand, dvs. støv, stumper med mere, er som udgangspunkt ekstremt skadeligt, når det kommer i kontakt med mennesker, dyr og miljø.” (plejeplanen s. 17)

”Naturskoleområdet ligger på et plateau af 60 cm ren jord. Her tilbydes børn, familier og skoleklasser muligheden for at arbejde med jorden uden forureningsrisiko” (plejeplanen s. 30)

Får og senere kvæg i sydfolden

”Bekæmpelse af invasive arter [CA: sker] med en ny fold til får og senere køer på norddelen og fortsættelse af græsserne, får og senere køer, på syddelen.” (plejeplanen s. 4)

”Fårefolden mod syd er et blandet engdrag med højt græs (som fårene undgår).” (plejeplanen s. 13)

“Det er besluttet i partnerskabet at flytte dem [CA: fårene] efter 5 år (d.v.s. i 2014) til nordfolden, såfremt der findes midler.” (plejeplanen s. 35)

”På sydfoldens 15 ha, udsættes fem køer…” (plejeplanen s. 26)

“5 køer, syd 2015” (plejeplanen, skema s. 48)

”For de invasive og dominerende arter gælder, at de skal slås en gang før fårene og andre græssere vil æde dem.” (plejeplanen s. 23)

”Dyrefolden er samtidig et engområde og hvis der er frivilligt overskud kan en rotation mellem græsning og høslæt give endnu større artsrigdom.” (plejeplanen s. 37)

”Fårene græsser jorden næringsfattig.” (plejeplanen s. 23)

”Får har gået på syddelen af Tippen siden 2009 (op til 99 dyr i 2009, og op til 60 dyr i 2011).” (plejeplanen s. 9)

Får og senere kvæg i nordfolden

”Bekæmpelse af invasive arter [CA: sker] med en ny fold til får og senere køer på norddelen og fortsættelse af græsserne, får og senere køer, på syddelen.” (plejeplanen s. 4)

“I nordfolden udsættes 40 får til at starte med [CA: svarende til 56 får i den 40% større nordfold som blev etableret i foråret 2018].” (plejeplanen s. 35)

”… på nordfoldens 10,2 ha udsættes fire køer [CA: efter 5 års fåre-afgræsning med et græsningstryk som effektivt har udryddet bjørneklo og de andre invasive arter].” (plejeplanen s. 26)

”For de invasive og dominerende arter gælder, at de skal slås en gang før fårene og andre græssere vil æde dem.” (plejeplanen s. 23)

”Dyrefolden er samtidig et engområde og hvis der er frivilligt overskud kan en rotation mellem græsning og høslæt give endnu større artsrigdom.” (plejeplanen s. 37)

”Fårene græsser jorden næringsfattig.” (plejeplanen s. 23)

Sommerfugleengen

”I nordfolden, omkring sommerfugleområdet, opsættes et beskyttelseshegn lig fårehegnet.” (plejeplanen s. 26)

”Høslæt.” (plejeplanen, markering på kort s. 24)

”Sommerfugleengene inde i nordfolden slås med høslæt hvert 3. år eller sjældnere (dominerende græsarter kan evt. slås årligt).” (plejeplanen s. 37)

”Roter evt. med græsning.” (plejeplanen, skema s. 54)

Bekæmpelse af bjørneklo

“Fårene eliminerer rodstikningsarbejdet næsten fuldstændigt.” (plejeplanen s. 36)

“I plejen rådes der fremover til at rodstikke så lidt som muligt p.g.a. forureningsforholdene…” (plejeplanen s. 36)

Bekæmpelse af kanadisk gyldenris

“… bekæmpes tilsyneladende effektivt af fårene på Tippen [CA: dengang i sydfolden], forudsat at planterne er fældet manuelt en gang.” (plejeplanen s. 36)

“Det anbefales at buskrydder og høslæt benyttes…” (plejeplanen s. 36)

Bekæmpelse af japansk pileurt

“… bekæmpes effektivt af fårene [CA: dengang i sydfolden], forudsat at planterne er fældet manuelt en gang. Bestande udenfor fårefoldene bekæmpes manuelt (..) ved slåning med buskrydder. Det afskårne kan efterlades i fårefolden…” (plejeplanen s. 36)

Bekæmpelse af rynket rose (hybenrose)

“… bekæmpes effektivt af fårene [CA: dengang i sydfolden], forudsat at planterne er fældet manuelt en gang.” (plejeplanen s. 36)

[CA: der hvor der ikke er afgræsning fældes rynket rose en gang efter løvfald] “Herefter fjernes de grønne skud en gang om ugen til planten dør. Det afskårne materiale lægges på jorden i de grønne korridorer.” (plejeplanen s. 36)

Dominerende tjørn

”I de afmærkede områder på planen [CA: fire brune markeringer i ‘Grundkort til plejeplan‘] er tjørnekrattet blevet uigennemtrængeligt tæt og det skal tyndes ud ved fældning af gartnerne i vinterhalvåret. Ca. 1/5 af kratområderne tyndes ud første sæson, 1/5 i anden sæson, hvorefter behovet vurderes. Fårene spiser de nye skud og færdiggør dermed rydningen.” (plejeplanen s. 36)

”Hvor fårene ikke færdes, fortsættes den samme vinterbeskæringen eller rydning med buskrydder i stedet for rodstikning. Det afskårne materiale lægges på jorden i de grønne korridorer til naturlig nedbrydning og som levesteder for insekter og dyr. Materialet kan også bruges til at dække nedslidte steder i folden.” (plejeplanen s. 36)

Undgå motoriserede køretøjer

“Slåning med køretøjer reduceres så vidt muligt og buskrydder og høslæt bruges istedet, for at bevare jordstrukturen.” (plejeplanen s. 4)

”Folden [CA: som afgræsses i vækstsæsonen] slås aldrig med maskiner, med undtagelse af den første gang. Hvis det er nødvendigt at fjerne f.eks. kanadisk gyldenris [CA: på trods af afgræsningen] kan man dog undtagelsesvis bruge buskrydder. Slaudeklipper og motoriserede køretøjer skal undgås udenfor stierne [CA: stierne slås af kommunen].” (plejeplanen s. 37)

Ponyer i små flytbare folde

”Det anbefales at der udsættes små ponyer i et lille antal, for at minimere græsningstrykket generelt på Tippen og for at bevare beplantningslaget. Ponyer er sociale og derfor ikke publikumsvenlige på Tippen i den forstand, at de løber hen til folk, som kan blive bange (ponyer kan sparke, bide og skubbe voldsomt). Udgangspunktet er op til fire ponyer i en flytbar fold (pæle med tråd/snor) på ca. 50 x 50 meter. Ønskes flere ponyer, kan der sættes to folde.” (plejeplanen s. 26)

”Ponyerne slider underlaget meget, og de skal kun gå på græs ca. 1 måned om sommeren i juli eller august. (plejeplanen s. 38)

”Børnenes Dyremarks shetlændere er velegnede (..) p.g.a. af deres små størrelser, rolige, godmodige temperament og hårdførhed.” (plejeplanen s. 38)

Ingen fritløbende hunde

”Grundejer, By & Havn, tillader ikke fritløbende hunde på Tippen.” (plejeplanen s. 27)

Organisation af aktiviteter

”Partnerskabet er ansvarligt for at gennemføre projektet [CA: Tippen Syder-projektet]. Ansvaret for enkeltopgaver uddelegeres, når projektet påbegyndes.” (plejeplanen fx s. 49)

”En stor del af de planlagte aktiviteter og begivenheder koordineres gennem Partnerskabet Tippen Syder, mens andre aktiviteter sker i en fin strøm af selvopfundne initiativer på stedet.” (plejeplanen s. 8)

”Det blev besluttet på partnerskabsmødet januar 2012, at man fra år til år vil prioritere mellem de nye elementer, naturplejeprojekter og gennemførelsen den kommende sæson.” (plejeplanen s. 23)

”Plejeaktiviteter, gartnere og frivillige naturplejere er rygraden for Tippen og gør at stedet fortsat kan være en biologisk mangfoldig, fredelig rekreativ ramme for borgerne.” (plejeplanen s. 32)

.

¹I marts 2019 var medlemmerne af Partnerskabet Tippen Syder: By & Havn (grundejer), Kgs. Enghave Lokaludvalg (som desuden har tovholderfunktionen), Tippen Fårelaug (som er en del af Børnenes Dyremark), Naturplejegruppen, SydhavnsCompagniet, Københavns Naturskole, Danmarks Naturfredningsforening Kbh. og Friluftsrådet Kbh.

Grøn Agenda Sydhavns blev i december 2018 sat på standby på ubestemt tid i partnerskabet efter at to ekskluderede medlemmer var blevet inviteret med til et partnerskabsmøde (inviteret af partnerskabets tovholder), hvilket gav et turbulent mødeforløb. På mødet besluttede partnerskabet bl.a. at Grøn Agenda Sydhavn skulle deltage i konfliktløsning med de to ekskluderede medlemmer, hvilket Grøn Agenda Sydhavn efterfølgende sagde nej til.