Igen i år vil Partnerskabet Tippen Syder stå for en række sjove, inspirerende, informative og kreative arrangementer på Sydhavnstippen.
Sæt allerede nu x i kalenderen og hold øje med flere informationer, når tiden for hvert arrangement nærmer sig.
3. april: Ryd Tippen – for skrald. Vælg én af 4 guidede ture og tag skraldeposen med, så du både bliver klogere, nyder naturen og holder den ren.
9. april: Fåreudbinding. Traditionen tro fejres fårårets komme med hoppende får og tjekkede fårehunde.
18. juni: Blomsterne og bierne. Hvad kan vi bruge planterne på Tippen til og hvilke af dem er lige noget for bierne? Mød biavlere og bier i bigården, som bliver taget i brug i maj.
11. september: Naturens dag. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets landsdækkende mærkedag for naturoplevelser holder sit indtog på Sydhavnstippen.
2. oktober: Høstpicnic. Årets store fællesarrangement med får, æbler, fladbrød og ture i landskabet.