Onsdag den 19. november kl. 7.45 blev en ret stor sæl, sandsynligvis en ‘spættet sæl‘ (måske en stor unge) set ved Sydhavnstippen i bassinet mellem tangen til Valbyparken og “Guldkysten” ved HF Musikbyen. Sælen lå og hvilede sig på et bådvrag, som stak delvis op af vandet. Den spændende observation er gjort af Søren Hvalkof, som jævnligt går på Tippen.
Det kan nævnes at stimer af ‘havørreder‘ i farverig gydedragt for nylig er set ved Sydhavnstippen, så det kan tænkes, at det er disse fisk som har lokket sælen ind under broen. Havørreder er fredet i gydningsperioden fra 16/11 til 15/1.
Denne spættede sæl er fotograferet ved Sejerø i august. Billedet er venligst stillet til rådighed af www.danske-natur.dk. Foto: Lars Andersen, 2008.