Tag picnickurven med til Sydhavnstippen søndag d. 26. september kl. 10-14, når partnerskabet Tippen Syder gentager sidste års hyggelige høstdag.
Sammen høster vi æbler og havtorn, oplever hyrdehundene i arbejde og ser fårene blive klippet.
Ved mininaturskolen holder vi picnic, bager fladbrød med havtorn og presser æblerne til most. Der vil også være lidt smagsprøver på grillet lam, og Dragør Drambrygger Laug byder både på smagsprøver og gode tips til hjemmelavede dramme.
Supplér picnicen med lidt fra dit eget køkken og medbring selv krus.
Se programmet på www.sydhavnstippen.dk, når vi nærmer os dagen.
Mødested: Karens Minde Kulturhus.
Arrangør: Partnerskabet Tippen Syder.