Tak for en dejlig høstpicnic

I år til Høstpicnic gav vi os selv udfordringer: Hvad kan man lave ud af al den æblemasse, der er tilbage efter mostningen? Hvad kan vi bruge Tippens store mængder hvidtjørn til? Vi var enormt tilfredse med resultatet, og det var I også, for alt blev spist.

Der var i år ekstra frivillige hænder:

Sydhavnscompagniet og deres frivillige tilberedte lamme- og fårekødet, som fårelauget havde doneret noget af. Laugsmedlemmerne selv delte smagsprøver ud, sundhedsambassadørerne og CPH Volunteers sørgede for ekstra hænder, og Opzoomerne havde gjort området ved naturskolen klar, så der var ryddeligt til vi alle kom. Naturskolehjælperne sørgede for brænde og mange flere hjalp til med at gøre det til en god dag for Sydhavnen og hele København.

Dragør Drambryggerlaug gav tips og smagsprøver på deres lækre snaps, og at H/F Brohavens æblelaug styrede mosteriet med kyndig hånd.

Bagmanden for Høstpicnic er Partnerskabet Tippen Syder. Et lokalt grønt partnerskab, som består af foreløbig syv partnere, der er gået sammen med det formål, at give Sydhavnstippen et løft som både naturområde og rekreativt område.

Se billeder fra dagen på facebook.
TV2Lorry kiggede også forbi og forevigede dette års Høstpicnic til et indslag i aftennyhederne.

Scroll to Top