På torsdagens arbejdsdag i Grøn Sydhavn Naturgruppen blev der indsamlet affald på Sydhavnstippen. Desuden blev der tømt affaldsspande og banket jernspir i jorden ved de to borde/bænke, så de senere kan låses fast med en wire eller lignende – dette har desværre vist sig nødvendigt. Syv deltog på arbejdsdagen som blev afsluttet stemningsfuldt ved bålstedet. Næste arbejdsdag er søndag den 23. nov. kl. 10.00 (nok årets sidste arbejdsdag) – mere info under ‘Arbejdsdatoer’.
Eva, Kathleen og Claus ved dagens affaldshøst. Foto: Helle Dahn, 2008.
Omkring bålet ses fra venstre: Kathleen, Claus, Eva, Helle og Anni (samt udenfor billedet: Helen). Foto: Signe Hermansen, 2008.