Det seneste halvandet år har Grøn Agenda Sydhavn fotograferet insekter o.a. i Sommerfugleengen, midt på Sydhavnstippen. Ialt har vi fotograferet og artsbestemt mere end 240 arter, heriblandt 25 arter af edderkopper (med forbehold for fejlbestemmelse).
Læs om edderkopper under billederne.
Hvepseedderkop, aug. 2021 Agurkehjulspinder, sept. 2021 Almindelig rovedderkop, aug. 2021 Alopecosa sp. (jagtedd.), aug. 2021 Alopecosa sp. (jagtedd.), juli 2020 Bolværksedderkop, aug. 2021 Cheiracanthium erraticum, sept. 2021 Clubiona sp. (sækspinder), sept. 2021 Flad hjulspinder, sept. 2020 Hvidbuget baldakinspinder, aug. 2020 Høstmeta, sept. 2021 Kvadratedderkop, juli 2021 Pardosa prativaga (jagtedd.), aug. 2021 Perleedderkop, aug. 2021 Philodromus cespitum (løbekrappeedd.), juni 2021 Pardosa sp. (jagtedd.), aug. 2020 Sortspringer sp., juni 2021 Pardosa sp. (jagtedd.), juli 2021 Sortstribet hedehjulspinder, juni 2021 Xysticus sp. (Alm. krabbeedd.), juni 2021 Pardosa sp. (jagtedd.), juli 2021 Sivhjulspinder, aug. 2021 Korsedderkop, sept. 2021 Tragtspinder sp., kun spindet, sept. 2020 Engstavedderkop, aug. 2021
Edderkopper (Araneae) har en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler. Der er omkring 500 arter af edderkopper i Danmark. De fleste edderkopper slår deres bytte ihjel ved hjælp af gift, og selvom de stort set alle sammen er rovdyr, kan op til en fjerdel af føden bestå af pollen som fanges i spindet.
Edderkopper er ikke insekter, men tilhører spindlerne sammen med bl.a. mider, mejere og skorpioner. Edderkopper har mange forskellige teknikker til at fange føde. Nogle edderkopper laver et ofte hjulformet spindelvæv til at fange byttet. Når byttet er fanget i nettet, skynder edderkoppen sig hen til byttet og spinder det ind. Andre edderkopper løber deres bytte op efter at have siddet stille og ventet på, at et bytte skal komme inden for rækkevidde.
De forskellige typer silke kommer fra de forskellige silkekirtler i edderkoppens bagkrop, der udmunder på spindevorterne. Andre silkekirtler laver fx den vat-agtige silke der bruges til ægsække og retræte. Der kan være op til seks forskellige typer kirtler i edderkopper.
Verdens edderkopper spiser vægtmæssigt insekter svarende til den mængde kød og fisk, der spises af mennesker.